Hurtig hjælp redder Svømmehal

Kælder oversvømmet
Da sikringer til el-installationerne i Herning Svømmehal sprang, fredag  formiddag den 3. februar 2012, bredte panikken sig blandt de ansatte.

 Årsagen var, at et rør på 25 cm. i diameter fra udendørsbassinet, var revnet, og der stod en 50 cm. vandsøje op af røret i ingeniørgangen omkring svømme- og springbassinet. Vandet var igang med at oversvømme kælder og elinstallationer.

En hurtig indsats fra svømmebadsteknikker Klaus Jensen og erhvervslivredder Jørgen Bygebjerg - der også er dykker - forhindrede, at 1,5 millioner liter vand fra udendørsbassinet, oversvømmede kælder og el-installationer, men det resultat, at det ville betyde flere måneders lukning af Herning Svømmehal.
For at fjerne trykket fra vandrøret, måtte Jørgen Bygebjerg dykke 12 meter ind under isen i udendørsbassinets kolde mørke vand, for at lukke det 50x50 cm. stort bundudløb. 
Nu pibler vandet kun lidt ud af røret, ikke hurtigere end grundvandspunmpen kan fjerne vandet og vi undgår den store katastrofe.

I de kommende uger, vil et vandbehandlingsfirma reparere skaderne.
Den hurtige indsats og det held, at røret ikke flækkede helt, gør at svømmehallen kan fortsætte den almindelige drift og byens borgere, i denne kolde tid, kan benytte deres varme svømmehal.

Se alle billederne her.

Venlig hilsen og god weekend
Jan Lyager Knudsen,
halinskektør.




Brugermøde - motionsrum

Efter udvidelse af motionsrummet, skal vi revurderer plads og maskiner
Vi vil derfor gerne hører din mening om:
hvilke maskiner der skal være i lokalet?
hvordan de skal placeres?
Lad os indrette så godt som muligt - kom og deltag.

Torsdag den 9. februar fra kl. 16.30 til kl. 17.15




Aqua for de små

Aqua for de små er et hold for de helt små og deres forældre, der sætter fokus på tilvænning og tryghed i vand. Hvilket gør at forældre og børn er bedre rustet til at besøge bassinet senere.

Det er en god anledning til tæt samvær og nærkontakt med dit lille barn. Undervisningen foregår i varmvandsbassinet hvor vandet er ca. 33 grader varmt, hvilket må give babyen den samme følelse af velvære som den har oplevet gennem graviditeten.
I hver lektion præsenteres børnene for basale elementer indenfor sansemotorisk stimuli.
Vandet stimulerer barnets sanser; synet, lugtesansen, hørelsen, balancen og koordinationen. 
På dette hold får de små rørt sig og brugt musklerne, uden at belaste leddene.

Hvornår kan barnet starte
Når barnets navle er lægt må du og dit barn starte på holdet.

Hvad skal dit barn have på og hvad skal du have med
Dit barn skal have badebukser eller en badeble på, med tætsluttende elastik rundt om mave, ryg og lår.
Tag nogle tørre håndklæder med, således babyen ikke bliver kold, mens I bliver instruerede. Der er mulighed for at have autostol eller lift med ind til bassinet.
Derudover er det en god ide at have en sut med til dit barn.

Hvad koster det
50 kr. pr. voksen pr. gang.
450 kr. for køb af 10 gangs billetter.

Hvor længe varer undervisningen
En lektion varer ca. 45 min.

Hvor/hvornår
Baby plask foregår i Herning Svømmehal hver tirsdag fra kl. 9.30-10.15.

Hvordan tilmelder jeg mig holdet
Ring på tlf. 96288685 eller kontakt svømmehallens personale i informationen.

Afbud
Ved afbud bedes du/i ringe hurtigst muligt.
Ved sygdom om morgenen før holdstart er det muligt at ringe fra kl. 6.




Aqua-instruktør søges

Herning Svømmehal har brug for flere aqua-instruktører. Er du interesseret i at arbejde i et spændede miljø med vand og mennesker, så henvend dig til Halinspektør Jette Lundø Michaelsen på mail svmjm@herning.dk eller telefon 96288689.




 






Herning Svømmehal • Brændgårdvej 20 • 7400 Herning • Tlf. 9628 8686 • Mail: bade@herning.dk